Omsorgsbehandling
- Rebozo og massage

Én omsorgsstund til ære for dig og din fantastiske krop - Både som gravid eller som ny mor.

En kombinationsbehandling med afspændende og lindrende rebozo- og alm. massage med mulighed for at tilvælge fødselsmodnende akupressur.

Behandlingen vil lindre gener og smerter omkring dit bækken og den nedre del af ryggen. Den vil skaber øget blodgennemstrømning til vævet og afhjælpe væskeophobninger.

Du vil opleve øget velvære og afslapning, som booster dit oxytocinniveau (kærligheds- og vehormon). Dette har mange gavnlige effekter både i graviditeten og efter fødslen bla. i forhold til tilknytningen til din baby, din egen kropsbevidsthed, sænkning af stressniveau osv.

En ideel behandling til at modne og klargøre din krop til fødslen, som ekstra omsorg til din belastede krop eller som bare ren selvforkælelse og velvære.

Behandlingen vil efterlade dig afslappet, afspændt og næret.

Omsorgsbehandling

  • 2 timers behandling i livsgrys klinik eller hjemme hos dig selv

  • En behandling til dig som er gravid eller dig som er mor

  • Indledende samtale om ønsker, forventninger og eventuelle udfordringer.

  • Hvis du er gravid, mærker jeg babys lejring i maven og lytter hjertelyd

  • Ønsker du behandlingen som modning til fødsel, giver jeg dig gerne fødselsmodnende akupressur

  • Behagelig musik under massagen

Info omkring massagedelen:

Hvis du er gravid foregår massagen sideliggende, hvor du støttes med puder mellem knæ, fødder, mave og ved dit hoved.

Mit primære fokus under massagen vil ligge på dit bækkenområde, den nedre rygdel og inderlår, da det oftest er her, at du som gravid og ny mor vil have gener, smerter og spændinger.


Jeg bruger mandelolie til massagen. Orientér mig inden behandlingen, hvis du er allergisk.

Hvad kan behandlingen afhjælpe og give dig?

  • Bækken og symfysesmerter

  • Lændesmerter

  • Iskiassmerter

  • Iliopsoassmerter (hoftebøjer)

  • Væskeophobning og øget cirkulation

  • Forbedre din søvnkvalitet

  • Øge dit oxitocinniveau - til fødselsmodning, styrker tilknytningen til dit barn og din kropsbevidsthed og mindsker dit stressniveau.

Behandlingen indledes altid med, at vi har en samtale om, hvilke ønsker og forventninger du har for behandlingen, så jeg kan skræddersy den til dig og din krop.

Er du gravid, mærker jeg efterfølgende på din mave, for at vurdere, hvordan din baby ligger lejret og lytter hjertelyd, for at sikre, at baby er veltilpas, inden jeg begynder at behandlingen.

Omsorgsbehandlingen begynder altid med en afspændende rebozomassage, hvor du kommer ud af hovedet og ned i kroppen. Efterfølgende får du en lindrende massage.

Jeg tager altid udgangspunkt i dine ønsker/udfordringer og tilpasser behandlingen undervejs. Mærker jeg behov for ekstra opmærksomhed og omsorg ét eller flere steder, bruger jeg ekstra tid her.

Ønsker du omsorgsbehandlingen som led i at fødselsmodne din krop, vil jeg meget gerne give dig fødselsmodnende akupressur og vise dig punkterne, så du kan gå hjem og bruge dem med din partner eller fødselshjælper.

Foregår behandlingen i dit eget hjem, er det også altid muligt at aftale, at du puttes til afspænding et valgfri sted i dit hjem og at jeg bare går, når jeg er færdig og har pakket sammen. På den måde kan du tage dig al den tid, du har brug for og måske en velfortjent lur.

Forud for behandlingen:

  • Hav gerne et håndklæde og et lagen med til klinikken/lagt frem, når jeg kommer hjem til dig

    Hvis du er nybagt mor og har valgt hjemmebehandling:

  • Hvis du ammer, så sørg meget gerne for at have ammet baby, inden jeg kommer hjem til dig, så baby er mæt og glad.

  • Under behandlingen er det bare dig og mig, så du får uforstyrret ro. Hav derfor enten partner eller en anden omsorgsperson til at passe baby imens i et andet lokale.

Mere om rebozomassage